tinnituskompasset

Tinnitus’ Økonomiske Konsekvenser

– En overset faktor i sundhedsdebatten!

I en verden, hvor fokus ofte rettes mod synlige sundhedsproblemer, overses de mere stille udfordringer desværre. Der er mange forklaringer på dette fænomen. Et argument, jeg har hørt, er, at man ikke dør af tinnitus, og derfor bør sundhedsproblemer med større risiko prioriteres. Dette er ikke nødvendigvis en forkert tankegang, da kræft, diabetes og andre alvorlige sygdomme kræver opmærksomhed. Dog mener jeg, at der bør være mere støtte til forskning i tinnitus og andre hørerelaterede problemstillinger af samfundsøkonomiske årsager.

Mål: Et bidrag til samfundsdebatten

Jeg har i Tinnituskompasset Indblik episoden, ” Tinnitus – en (for) høj samfundspris?” sat spotlyset på de store omkostninger tinnitus trods alt medfører for os i et økonomisk perspektiv. For jeg synes den vinkel mangler i debatten. Som jeg fik nævnt i episoden, så er de tal jeg er fremkommet med forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Det er måske derfor det er mig endnu mere magtpåliggende at dele mine kilder og de tal der ligger bag mine beregninger. Det er en meget vanskelig øvelse direkte at oversætte et lands udgifter med et andets. Der er trods alt mange variable der er forskellige. Derfor skal de tal jeg er nået frem til ses, ikke som den præcise sandhed, men måske mere som retningsanvisende. Men uanset om tinnitus koster 10 eller 30 milliarder kroner årligt, så er det svimlende summer. Tænk på at Storebæltsbroen i sin tid kostede 21 milliarder kroner at opføre og et supersygehus op til 8 milliarder kroner. Så tinnitus koster os altså alt mellem minimum et supersygehus og en Storebæltsbro årligt.  

Det jeg måske håber mest er, at mit indlæg her og podcastepisoden kan være med til at sætte fokus på den økonomiske problemstilling og derigennem fremme samfundsdebatten. Det håb, om end beskedent, kræver opbakning. Jeg inviterer dig derfor til at dele podcastepisoden og blogindlægget på sociale medier, og håber du vil # det.

Tallene bag om tallene

Men nu til tallene, som primært er baseret på dette hollandske studie:

https://journals.lww.com/ear-hearing/abstract/2013/07000/tinnitus__a_cost_study.12.aspx

I mine beregninger er 1 euro = DKK 7.50.

Jeg har taget udgangspunkt i at der er 4.7 millioner danskere over 18 år og at mellem 2 – 3% har svær og behandlingskrævende tinnitus, jf., denne artikel:

https://jamanetwork.com/journals/jamaneurology/fullarticle/2795168

Produktionstab årligt i Danmark = 2.5 mia. kr.

I episoden finder jeg at danske virksomhederhar  2.5 mia. kr. årligt i produktionstab. Det tal er jeg kommet frem til på følgende måde:

I Holland er der 3.700 euro i tabte produktionsomkosninger pr. tinnitusramte. Omregnet til DKK = 27.750.

Derfor, hvis vi anlægger en konservativ vinkel på antal af tinnitusramte i Danmark, så kan vi antage at 2% har svær tinnitus, i en grad der påvirker produktionseffektiviteten. 2% af 4.7 millioner  = 94.000 indbyggere i Danmark over 18 år med svær tinnitus.

Produktionstab i Danmark = DKK 27.000 x 94.000 = 2.5 mia. DKK

Samfundsomkostninger årligt i Danmark = 19.1 mia. kr

Tinnitus koster jf. artiklen fra Maes og kolleger årligt det hollandske samfund 6.8 milliarder euro. Deres beregninger er baseret på, at der er 12.5 millioner indbyggere over 20 år i Holland. Det svarer til at tinnitus koster € 542 pr. indbygger i Holland, eller omregnet DKK 4.065.

Samfundsomkostning i Danmark = DKK 4.065 x 4.7 millioner indbyggere i DK = 19.1 mia. DKK

Vi skal have arbejdshandskerne på – det er et fælles ansvar!

Da udbredelsen af tinnitus ikke tyder på at aftage, er det på tide, at politikere, virksomheder, fagfolk og samfundet generelt retter mere fokus mod at tilføre økonomiske ressourcer til forskning og behandling. Investering i forskning, forebyggelse og behandling af tinnitus er ikke blot et spørgsmål om sundhed, men også en fornuftig forretning for det danske samfund.