I dette afsnit af tinnituskompasset er vi på besøg hos Høreforeningen. En af de emner, som foreningens formand, Majbritt Topperup, tager op, er forekomsten af tinnitus i befolkningen. Majbritt Tobberup refererer i udsendelsen til en nyligt afsluttet befolkningsundersøgelse (som kan downloades her: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx), som viser, at hele 777.000 danskere angiver at have tinnitus. Man kan af samme befolkningsundersøgelse se, at der har været en jævn stigning i tinnitustilfælde. For eksempel angav 10,1% af befolkningen i 2010 at have tinnitus, mens den andel var steget til 16,1% i 2021. Ser man på forekomsten af tinnitus i forskellige aldersgrupper, så er der ikke overraskende en stigende tendens: Hos de 16 – 24 årige rapporterer 8.9% at have tinnitus, mens tallet for de 65 – 74 årige er 25.5%. Altså helt efter ”bogen” i forhold til, at tinnitus ses hyppigere jo ældre man bliver.
Men hvor mange, der reelt set har tinnitus, kommer an på, hvordan man spørger deltagerne i undersøgelsen. Her er vi tilbage til noget, som Dirk de Ridder nævner som en problematik i prologen til Tinnituskompasset: Forekomsten af tinnitus i befolkningsundersøgelser varierer vildt meget afhængigt af, hvordan spørgsmålet om oplevelsen af tinnitus stilles.
I den danske befolkningsundersøgelse, som jeg refererer til ovenfor, lyder spørgsmålet om tinnitus (jf. rapporten s. 146) som følger:
”For hver af de følgende sygdomme (tinnitus red.) og helbredsproblemer bedes du angive, om du har den eller har haft den (tinnitus red.) tidligere”.
Har man i den danske undersøgelse oplevet tinnitus, om end blot kortvarigt på et tidspunkt, så vil man svare ”ja” til spørgsmålet. Derved indgår man som tinnitusramt i statistikken. Men betyder ovenstående spørgsmål egentlig, at man har tinnitus, sådan som den defineres forskningsmæssigt? Svaret er nej, fordi her er definitionen, at man skal have oplevet tinnitus i mere end fem minutter for at man kan sige, at man har tinnitus. Og det har faktisk en betydning for tallene. Det kan bedst illustreres med et eksempel fra forskningens verden.
I en nylig publiceret befolkningsundersøgelse fra Polen spurgte forskerne børn i alderen 11 – 13 år, om de havde oplevet at høre tinnitus, fløjten eller knirken, når de skulle sove eller, når der var stille i deres værelse. Børnene skulle svare enten ”ja, hele tiden”; ”ja, periodisk og i mere end fem minutter”; ”ja, men kun kortvarigt”, eller ”nej”. Hvis barnet svarede enten ”ja, hele tiden” eller ”ja, periodisk og i mere end fem minutter”, blev barnet kategoriseret som værende et ”tinnitustilfælde”. Svarene ”ja, men kun kortvarigt” og ”nej” blev kategoriseret som et ”ikke-tinnitustilfælde”. Ud fra den kategorisering konkluderede studiet, at 3.1% af børnene oplevede tinnitus enten hele tiden eller periodisk i mere end fem minutter. Det lyder måske ikke af så meget, men ser man på, at i undersøgelsen deltog 43.064 børn, så betyder det, at mere end 1.300 børn har tinnitus – i hvert fald periodevis. Nu kan man ikke direkte sammenligne disse tal med den danske befolkningsundersøgelse, fordi den danske målgruppe var ældre (16 – 24 årige). Men der er alligevel noget, der tyder på, at måden som, spørgsmålet blev stillet på i den danske undersøgelse, kan have betydning for nøjagtigheden af hvor mange, der rent faktisk har tinnitus (i mere end fem minutter ad gangen). Til at underbygge dette kan vi igen inddrage den polske undersøgelse. Da forfatterne bag studiet inddrog børn, der svarede ja til, at de oplevede tinnitus men kun kortvarigt, så steg andelen af positive svar (altså dem med tinnitus) til hele 30.9%. Pointen er, at des mere løst, man laver definitionen på tinnitus, des større bliver andelen, der svarer positivt ”ja” på spørgsmålet om, de har tinnitus.
Jeg ved ikke med dig, kære læser, men jeg mener, at der er en risiko for, at spørgsmålet ”for hver af de følgende sygdomme (tinnitus red.) og helbredsproblemer bedes du angive, om du har den eller har haft den (tinnitus red.) tidligere” kan give et lidt fordrejet virkelighedsbillede. For hvem har ikke prøvet at have en kortvarig lyd i ørerne? Men hvad er så sandheden om hvor mange der reelt har tinnitus, som vi i forskningsmæssig forstand definerer det? I prologen til denne podcast angiver vi, at mere end 150.000 danskere har en plagsom tinnitus. Dette tal er baseret på andre befolkningsundersøgelser, hvor man har brugt andre, og måske lidt strengere, inklusionskriterier. Er dette tal så mere præcist? Sandheden er måske, at det er praktisk set er umuligt at fastslå helt præcist, hvor mange der a) har tinnitus i Danmark og b) hvor mange af dem, der har tinnitus, er plaget af det. Sandheden ligger måske et sted mellem 777.000 og 150.000. Men det, vi ved med sikkerhed, er, at man altid kan diskutere statistiske fund ud fra indsamlingsmetoden – og her er det godt at forholde sig kritisk. Ingen har vel monopol på sandheden?
Kilde: Tinnitusprævalens hos polske unge. Danuta Raj-Koziak, Elzbieta Gos, Weronika Swierniak, Henryk Skarzynski & Piotr H. Skarzynski (2021) Prevalence of tinnitus in a sample of 43,064 children in Warsaw, Poland, International Journal of Audiology, 60:8, 614-620, DOI: 10.1080/14992027.2020.1849829
