🎙️ Accept af Tinnitus – Min rejse og råd til dig.
Transkribering:
Velkommen til Tinnituskompasset Indblik. Det er ved at være noget tid siden, jeg sidst har udgivet noget. Jeg arbejder dog på et par idéer, som jeg håber kan bære frugt på den anden side af sommeren.
Så der er altså al mulig grund til at blive hængende her på Tinnituskompasset og Tinnituskompasset Indblik.
Som nogen af jer måske ved, så tilbyder jeg også samtaler i min egen praksis. Et af de spørgsmål, jeg ofte får, er: Hvordan har du egentlig selv lært at leve med din tinnitus? I dag vil jeg gerne dele noget fra min egen rejse med tinnitus – hvordan det har påvirket mig, og hvordan jeg har arbejdet med min accept af det.
Jeg vil også give nogle konkrete råd, som måske kan hjælpe dig, der lytter med. Og når vi taler om accept, så husk, at det ikke betyder, at man bare giver op. Det betyder, at man prøver at finde en måde at leve et godt liv med tinnitus på, uden at lade det fylde alt.
Men lad os komme i gang. Jeg vil gerne starte med at fortælle lidt om, hvordan tinnitus har påvirket mig personligt. Jeg fik tinnitus tilbage i år 2010, og jeg kan huske, at jeg vågnede en morgen med en lyd i mit venstre øre.
Jeg reagerede, som jeg har fortalt i andre episoder, med panik. For jeg vidste jo med det samme, at det her ikke var godt. Lyden var ligesom opstået ud af det blå, nærmest mens jeg sov.
Jeg kendte godt til tinnitus i forvejen, og jeg vidste, at når den opstår uden en oplagt årsag, som for eksempel en koncert, så er det ofte noget, der er kommet for at blive. Når jeg ser tilbage, husker jeg en tid, der var fyldt med rædsel, rædsel for at tage på arbejde og sidde ved mit skrivebord hele dagen og kun høre min tinnitus. For så at komme hjem og lytte endnu mere til den. Tinnitus fyldte alt min opmærksomhed i starten. Når jeg skulle sove om aftenen, var det næsten det værste. Bare det at gå ind i soveværelset fyldte mig med panik. Hvordan skulle jeg, som i forvejen havde svært ved at sove, nu falde i søvn med en lyd i øret, som nærmest føltes, som om den borede sig ind i min hjerne?
Men hvad gør man, når man har noget i sit liv, man ikke kan slippe af med?
I de første mange måneder prøvede jeg alt muligt for at slippe af med min tinnitus. Jeg kan huske, at jeg opsøgte en akupunktør eller to, som mente, de kunne hjælpe mig. Mange stik senere var det ikke kun min hud, der var punkteret. Det kostede også på pengepungen. Jeg har prøvet kraniosakralterapi. Jeg har købt lydterapi, vitaminer og mineraler. Ja, jeg har sågar prøvet infrarød laserterapi, både på en klinik i København hos en ekscentrisk læge og med et hjemmeapparat, som kostede 15.000 kr. Det ligger et sted på loftet, tror jeg, og samler støv nu. Jeg kæmpede en kamp, jeg ikke kunne vinde. Jeg brugte al min vågne tid på at prøve at fjerne lyden fra mit liv.
Når jeg ikke sad med diskolys i øret fra laserapparatet, så var jeg online på diverse fora, hvor den ene sørgelige historie om ikke at kunne leve med tinnitus afløste den næste. Jeg googlede løs efter løsninger, der kunne hjælpe mig ud af min desperation, og der var masser af velmenende råd – og også eksotiske og dyre behandlingsmuligheder. Når jeg ser tilbage, brugte jeg al min energi på ét mål, og det var at eliminere tinnitus.
Men alt, hvad jeg gjorde, var faktisk at modarbejde den naturlige tilvænning, som kunne være opstået, hvis jeg havde indset, at tinnitus nok for altid vil være en del af mit liv. Jeg modarbejdede med andre ord accept.
Men hvad betyder det egentlig at acceptere tinnitus? Man kan nemt tro, at accept betyder, at man bare skal lægge sig fladt ned, give op og finde sig i det. Men for mig handler accept om at ændre sit forhold til tinnitus. Hvis du lytter med her, er det sikkert, fordi du endnu ikke har opnået din accept. Du er måske stadig fanget i kampen mod tinnitus. Måske leder du stadig efter den gyldne løsning. Men hvad nu, hvis jeg siger dig, at løsningen ikke er at fjerne din tinnitus, men at lære at leve med den – uden at lade den styre dit liv og dine valg? Hvad nu, hvis løsningen er at tillade tinnitus at være der, uden at kæmpe imod hele tiden? Jeg begyndte at forstå, at jeg ikke behøvede at bruge al min energi på at forsøge at få tinnitus til at gå væk, for det virkede jo ikke. Men hvordan arbejder man så med accepten?
Lad os starte med at se på de strategier, du bruger, som måske faktisk modarbejder accept. Mange med tinnitus bruger meget tid på katastrofetanker: Hvad nu, hvis min tinnitus bliver værre? Hvordan skal jeg nogensinde kunne nyde stilheden igen? Hvad nu, hvis jeg ikke kan arbejde? Hvad nu, hvis jeg ender på gaden? Eller hvad nu, hvis det aldrig bliver bedre, og jeg ender med at give op? Kender du de tanker? Måske analyserer du også, hvorfor du fik tinnitus, eller hvorfor den er værre i dag end i går. Du leder efter svar på noget, som du reelt ikke kan få et klart svar på. En tredje strategi, jeg brugte, var at lytte efter tinnitus hele tiden: Er den højere i stuen, end den er på badeværelset? Er den værre i dag, end den var i går eller for en time siden? Alt det her – bekymring, analyse, monitorering – sender et signal til hjernens alarmsystem om, at tinnitus er en trussel, og så spænder vi ben for hjernens naturlige tilvænning.
For mig kom vendepunktet en nat, hvor jeg lå søvnløs i min seng. Jeg indså pludselig, at al den energi, jeg brugte på at kæmpe imod tinnitus, faktisk gjorde, at den fyldte alt. Den indsigt den nat var, at jeg skulle stoppe kampen. Jeg begyndte at øve mig i at lade lyden være der. Det betød ikke, at jeg syntes, det var rart, men det betød, at jeg ikke længere kæmpede imod den hele tiden. I stedet begyndte jeg at rette fokus mod det, der betyder noget. Jeg spurgte mig selv: Hvad vil jeg gerne bruge mit liv på – uanset om jeg har tinnitus eller ej? Jeg besluttede mig for, at tinnitus ikke måtte være en begrænsning i mit liv. Jeg ville fortsætte med at udvikle mig. Jeg ville nå mine personlige og faglige mål. Siden min tinnitusdiagnose i 2010 har jeg afsluttet min kandidatuddannelse i psykologi. Jeg har taget en forskeruddannelse og har fået en ph.d. med fokus på tinnitus. Det gav mig mening og et kompas at følge, også når det var svært at se et H i horisonten.
Nu sidder du måske tilbage og tænker: Hvad nu, hvis jeg ikke kan acceptere tinnitus? Og det er helt normalt at føle, at accept er svært. Det er en proces, som tager tid. Husk, at accept ikke er noget, man opnår én gang for alle. Det er noget, man øver sig på. Et spørgsmål, jeg ofte får, er: Hvordan ved man, at man har accepteret sin tinnitus? For mig betyder det, at tinnitus ikke længere styrer mine valg i hverdagen. Jeg kan godt høre den, men jeg bliver ikke længere trukket ind i kampen mod den. Så lad mig runde af med en opsummering.
Accept handler ikke om at give op. Det handler om at ændre din relation til din tinnitus. Det er en proces, og den tager tid. Men det er muligt at finde ro med tinnitus, så du kan leve et godt liv på trods af lyden. Tak, fordi du lyttede med i dag.
Har du et spørgsmål eller vil du gerne dele dine egne erfaringer, så send mig en besked.
Måske kan vi tage det op i en kommende episode. Pas godt på dig selv.