Velkommen til denne sidste episode i podcastserien Tinnituskompasset Junior, hvor jeg som sædvanlig, flankeret af Stine Borges fra Hørerådgivningen Børn og Unge, vil følge op på den seneste episode af Tinnituskompasset Junior.
Derfor kan du se frem til at høre:
- hvordan Stine ser på den proces Frederik, Mikael og Ann Cathrine har været igennem
- hvorfor forældres bekymringer kan forværre barnets problemer
- om den rigtige brug af lydstimulering ved f.eks. indsovning
- om sammenhængen mellem trivsel og tinnitus
Desuden ser vi tilbage på den rejse vi har været på gennem denne sæson af podcastserien.
Vi startede hos Susanne Nemholt for perspektivering af tinnitus problemstillingen. Herefter gik turen over den børneaudiologiske afdeling og Janko Moritz. Anne-Lene Pedersen repræsenterede den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR), og hun gjorde os klogere på hvordan et PPR kontor kan håndtere et tinnitusmestringsforløb. På Institut for Kommunikation og Handicap talte vi med Conny Hougaard Rasmussen, som fortalte om hvordan de kan supportere landets PPR kontorer med tinnitusekspertise og rådgivning.
Photo by Edge2Edge Media on Unsplash